Overvejelser omkring et par engelske "anderledes" ting.

Englænderne kan godt lide at være anderledes end os andre ”fastlands europæere”, og det, synes jeg, har sin charme. Som de fleste ved, så er jeg vild med England og (næsten) alt engelsk. Ja med nogen ting kan det vel næsten betegnes som overdrevet. (*Host –Shakespeare-host*).  Men nogen gange overvejer jeg, om de har lavet om på tingene bare for at irritere os andre og gøre os til grin :-)

Her er mine overvejelser om et par ting.

 

Venstrekørsel:

Egentlig er det faktisk os, der har lavet det om. Så det kan man ikke rigtig brokke sig over. Jeg fandt denne her forklaring på Illustreret Videnskabs hjemmeside, og den stemmer overens med de engelske forklaringer, jeg kan finde:

I virkeligheden er venstre nok den mest oprindelige side at færdes i, så englænderne har blot holdt fast i en tradition, der måske stammer helt fra oldtiden eller middelalderen. I helt gamle dage var den største fare ved at færdes på vejen nemlig overfald, så derfor foretrak rejsende at gå eller ride i venstre side, dvs. sværdarm mod sværdarm. Skikken varede helt til den franske revolution sidst i 1700-tallet. Indtil da havde den franske almue og senere de revolutionære regnet det for mest sikkert at gå i højre side af vejen for ikke at blive overrasket bagfra af adelens køretøjer, der holdt sig i venstre side eller midt på vejen. Da de revolutionære henrettede adelen og vandt magten i Frankrig, blev højrekørsel indført ved lov. Under Napoleonskrigene blev højrekørsel spredt til det meste af Europa. Napoleons hovedfjende, England, var dog en undtagelse. Her holdt man fast i venstrekørsel, som blev ophøjet til lov i 1835. Generelt var det kun de stater, der holdt stand mod Napoleon, som beholdt venstrekørsel. I dag kører briterne stadig i venstre side af vejen, og i mange af de britisk påvirkede Commonwealth-lande sværger man også til venstrekørsel. Det gælder fx både Australien og New Zealand, der er ø-riger ligesom Storbritannien. Så her er der ingen problemer med at skifte kørebane ved grænserne. (http://illvid.dk/spoerg-os/hvorfor-koerer-briterne-i-venstre-side-af-vejen) 

Komfuret:

Vores komfur-dreje-ting – dem som styrer varmen på kogepladerne, vender sørme også omvendt. Det har ført mange sjove historier med sig. Næsten alle os udvekslingsstuderende har stået og prøvet på at lave mad, uden at kunne forstå hvorfor vandet kun blev lunkent. Det kan man jo ikke koge pasta i! Det viste sig, at de skal den anden vej rundt end hvad vi er vant til. 1 er hvor 6 er derhjemme, og 6 er hvor 1 er derhjemme. Så da jeg troede, jeg havde skruet helt op, var den kun på 1. Jeg har en teori om, at der er skjulte kamaraer i vores køkken, og at der sidder nogen et sted og følger med, hver gang der flytter nye uvidende udlændinge som mig ind. Men det er bare min teori…

Salt og peber:

Ja, nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvordan det er i Danmark eller herovre, men det er i hvert fald omvendt herovre. Den af salt og peberbøsserne der normalt kun har et hul, er den med flere herovre. Jeg håber det giver mening. Og jeg er ved at tage den forkerte hver gang!

Strømstik:

De bruger samme strøm som os, men de har bare nogle mærkelige stikkontakter. Hvorfor nu det? Jeg har desværre ikke kunnet finde en svar, men jeg leder videre.

Separate varme og kolde vandhaner:

Det er mere reglen end undtagelsen, at man støder på en vandhane, hvor varmt og koldt vand er i en og samme hane. Vi har en i køkkenet, men det kommer alligevel ud i to stråler (det tror jeg dog måske også er fordi, den trænger til at blive afkalket). Det er jeg ikke fan af. Hvad skal man vælge når man skal vaske hænder: meget koldt eller MEGET varmt vand? Jeg har efterhånden udviklet et system, så jeg får lidt af det hele med. Snedigt…:-)

Der er mange andre ting, som også er anderledes, det er jo klart. Men de nævnte eksempler er taget med, fordi det er nogen, som ikke nødvendigvis giver mening. Okay, det gør venstrekørsel vel, og jeg synes faktisk, det er fedt, at de kører i den anden side. Jeg kan godt lide, at alt ikke er som derhjemme, det er jo derfor, jeg er taget af sted. Men det med komfuret – uh, det narrer mig hver gang!