torsdag den 11. oktober 2012

Wales - Tintern Abbey og Cardiff



Så tog vi til Wales! I lørdags var Ane, hendes roomie Caroline og jeg en tur i Wales. Det var en dagstur med SeaOxford, og programmet hed Tintern Abbey og Wales.

I modsætning til vores Stratford-Upon-Avon og London tur, så var vejret helt fantastisk denne oktober morgen, og det holdt resten af dagen. Derfor tog vores første stop, Tintern Abbey, sig fantastisk ud i sollyset. Bare se billederne.  Tintern Abbey ligger lige ved grænsen til England. Det blev bygget i 1100-tallet og brugt til kloster for munke i cistercienserordenen. Da Henrik den 8. brød med katolicismen i 1500-tallet, blev disse klostre forladt, og mange af dem findes ikke mere, da deres sten blev stjålet og genbrugt. Tintern Abbey lå dog så isoleret (der kom først en vej dertil i slutningen af 1800-tallet), så derfor er der så meget tilbage den dag i dag. Det var simpelthen så flot et syn. Billederne yder den ikke helt retfærdighed, men jeghåber i kan fornemme, hvor flot det var.

Derefter kørte vi mod Cardiff. Her kørte vi først en lille tur rundt i byen, så vi fik en fornemmelse af, hvor tingene var. Derefter begav vi os mod en pub, for at få noget frokost. Her fik vi lokale pies (tærter) og lokal cider. Uhm…

Så stod den på sightseeing, nærmere bestemt Cardiff Castle. Det er ikke så stort, som man skulle tro, men bestemt et besøg værd. Især den indre fæstning er flot, og udsigten fra toppen er rigtig god, men i nogen af de nyere bygninger er der også en masse flotte rum. De er bygget i den victorianske periode, men i nogen af dem, har man forsøgt at holde den middelalderlige stil.

Vi nåede at kigge lidt i butikker (og shoppe souvenirs), inden vi slog et smut forbi The National Museum Cardiff, som både er et naturhistorisk museum og et kunstmuseum. Så vi så både dinosaurer og Monets åkander:-)

Alt i alt var det en rigtig god dag i Wales, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at udforske landet noget mere. Sproget er dog noget for sig. Alle offentlige skilte skal stå på både walisisk og engelsk, så man får hurtig en fornemmelse af, hvor anderledes det er. Kunne dog være interessant, at kunne et par ord…


                                                Tintern Abbey


                                                Mange steder er abbey'en ret godt bevaret
                                                 Jeg er ret vild med vinduesrammerne.









                                                           Ane, Caroline og jeg.

                                                          Se hvor små vi er i forhold til...



                                             " Glædelig Jul" på walisisk - går jeg ud fra!
                                                Rådhuset i Cardiff

                                              Selvfølgelig med den walisiske drage på toppen
                                 Cardiff Castle set udefra - man kan stadig se rester fra
                                                            de oprindelige romerske mure
                                                         På både engelsk og walisisk
                                                            Frokost - selvfølgelig på pub
                                                                    Lokal cider
                                                       Ane og Caroline
                                                Lokal pie og lokal cider - så er man på pub!
                                                              Tid til sightseeing
                                                Fæstningen inde i slottet
                                                       Dragen - igen.
                                                   Den nyere del af slottet.





                                               Så kom de danske og svenske vikinger på besøg
                                                            - hvilken velkomst!

                                                         Inde i den nyere del af slottet




                                                          Souvenirshopping
                                                                    Flaget

                                                    Igen: på walisisk og engelsk
                                                 På museum...
                                               .... hvor vi fandt Monet....
                                    .....og jeg fandt en god ven. Som desværre var udstoppet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar