lørdag den 20. oktober 2012

Vild med Wales - SydWales og Stonehenge



Så kom Jeppe på besøg! Det havde jeg set frem til længe, og hvor var det dejligt at hente ham ved bussen. Der var så mange ting, jeg gerne ville vise ham, og så mange ting han gerne ville se, så vi nåede selvfølgelig ikke det hele.

Selv vores planlagte roadtrip gennemgik et lille ændring. Vi ville have været til Nordwales, men der havde jeg nok været lidt optimistisk, så det blev Sydwales i stedet for. Men det gjorde ikke noget, for vi havde en fantastisk tur.

Vejret var med os, da vi lørdag morgen kørte sydpå mod Stonehenge. Det var gået helt fint for Jeppe med at køre ud af Oxford i den forkerte side af vejen. Der var lidt start-nervøsitet, men han fandt hurtigt ud af det. Nu var vi kommet ud af Oxford og ud på en større vej, og da han lige havde vænnet sig til, at bilerne overhalede fra den forkerte side, gik det rigtig godt.

Vi nåede sikkert frem til Stonehenge, og selvom klokken kun var lidt over 10, var der allerede mange mennesker. Men det var heldigvis til at komme til at se stenene og få taget nogle flotte billeder, uden at få alle de japanske turister med på billederne. Det var rigtig fedt at se Stonehenge, og det er et imponerende syn, men jeg må indrømme, at jeg troede, de var lidt større. 

Derfra kørte vi nordpå igen, og nu kom vi ud på lidt mindre veje, og ind gennem en masse små byer. Og det var ind i centrum. Ikke noget med at lede vejen uden om. Og så fandt vi ud af, at de er utrolig glade for rundkørsler herovre. Der er rundkørsler alle steder herovre! Og mange af dem er små rundkørsler, som folk bare kører lige over, så det giver ikke rigtig nogen mening. (Morten: de får rundkørslen i Abildå til at se gigantisk ud!).

Så kom vi til Wales. Vores første stop var Caerphily Castle, det største slot i Wales. Hvis man forestiller sig et slot fra middelalderen (det er bygget i 1200-tallet), så er det sådan her, det ser ud. Det ligger rigtig idyllisk ved en sø, og der er voldgrav og det hele. Faktisk er der to voldgrave, man skal over, inden man er inde på slottet.

Bagefter gik vi i gang med at finde et sted at sove. Vi havde ikke bestilt noget hjemme fra (hvilket var heldigt, da vi ikke kunne nå at køre til Nordwales), så det var ret spændende, hvad vi fandt. Vi havde set en by på kortet, som ikke lå langt far motorvejen, og vi havde tænkt, at det kunne være noget. Det viste sig dog at være en stor industriby, og det gad vi ikke. Så vi ledte videre. Vi kørte nordpå, væk fra motorvejen, og her fandt vi et lille hotel (som lå ved en rundkørsel – de er virkelig alle vegne!), og der holdt vi ind for at se nærmere. Vi var knap nok kommet ud af bilen, før vi så tre lokale fyre stå og drikke øl og høre høj musik i baggården. Lidt dans var der måske også. Men vi skyndte os væk. Det kom ikke helt op på siden af det idylliske Bed and Breakfast vi havde forestillet os. Efter at have kørt lidt længere, fandt vi (med hjælp fra Lonely Planets guide), en lille hyggelig by ved navn Llandeilo, lige i udkanten af Brecon Beacon national Park. Vi spurgte de lokale om vej til et hotel, og der var åbenbart to muligheder. Jeppe insisterede på at prøve det, der var tættest på, hvilket viste sig at være klogt. Vi var dog lige ved at blive skræmt væk af et skilt, der sagde, at hotellet havde været nævnt i Michelinguiden, men vi gik alligevel ind. De var helt booket op, men den fest de havde der, skulle ikke brude det ene værelse, så vi fik det. Og endda til en bedre pris. Det var et 85 punds værelse, men vi fik det til 65. Og det var alle pengene værd! Nej, hvor var det lækkert. Skønt. Så vi havde en fantastisk aften i Llandeilo med god indisk mad på den lokale restaurant.

Dagen efter startede vi med at spise den fantastiske morgenmad, der var med i prisen. Der var buffet med yoghurt, cornflakes, frugt, juice, toastbrød mm. Men der ud over kunne man få lavet lige det, som man ville af bl.a. stegte champignoner, stegte tomater, pølser, baked beans, omeletter, scrambled eggs og meget mere. Uhm….

Så kørte vi mod Carreg Cennan Castle, som skulle ligge lige i nærheden. Det gjorde det også, og selvom Jeppe kørte fantastisk, så blev det alligevel en lidt speciel køretur. Vejen var ikke ensrettet, men den var kun lige bred nok til en bil. Og der var hække i siderne, så der var ikke rigtig plads til at køre forbi hinanden. Men vi kom frem. Og hvor var slottet flot i morgensolen. Det ligger på toppen af en bakke, så vi kunne se det et godt stykke før. Det er dog kun en ruin i dag. Det blev bygget i det 13. århundrede i forbindelse med Edward den 1.s erobring af Wales. I 1400-tallet blev det desværre nedlagt og delvis ødelagt under rosekrigene, da huset York ville forhindre huset Lancaster i at bruge det.

Derfra forsatte vi af de små veje et stykke tid (vi var heldige at alle folk var i den lokale kirke, som vi kørte forbi, så vi mødte ikke mange modkørende), hvorefter vi tog nogle større veje ind gennem Brecon Beacon National park, hvor naturen var fantastisk smuk. Desværre havde vi ikke tid til at vandre rundt der. Det vil jeg tilbage og gøre engang!

Da vi kom ud af Brecon Beacon national park, holdt vi ind ved Raglan Castle, i den østlige del af Sydwales. Det var også et rigtig flot slot, som dog blev delvist ødelagt af Oliver Cromwell under Borgerkrigen. Det var bygget sidst i middelalderen, og egentlig ikke til et forsvarsværk, men mere som et symbol på rigdom og magt. Det kan man godt se. Det er rigtig flot, og meget imponerende. Jeg gad godt have set det i dets storhedstid.

Så vendte bilen mod England, hvor vi var tilbage i Oxford sidst på eftermiddagen. Begge to i god behold efter at have kørt i venstre side. Piece of cake!

Jeg skal helt sikkert tilbage til Wales igen. Jeg er vild med det land! Jeg kan virkelig anbefale det.

Et link til et kort over den rute vi kørte:
 https://maps.google.dk/maps?hl=da&tab=wl 

                                              Klar til at køre i den forkerte side af vejen!
                                                Stonehenge

                                              Stonehenge



                                                   Stonehenge fra en anden vinkel

                                               Stonehenge blev fotograferet en del den dag
                                                         Frokost i bilen.
                                                  Caerphily Castle i Wales
                                                       Caerphily Castle i Wales




                                              Lidt ødelagt er det blev gennem tiden...
                                           Mig foran porten til Caerphily Castle


                                                       Med det walisiske flag i baggrunden







                                                     Caerphily Castle i Wales
                                                     Vores hotel i Llandeilo
                                                            Bilen
                                            Klar til endnu en dag med kørsel i den forkerte side.
                                              Pas på pensionisterne!
                                              Carreg Cennan Castle i Wales i morgenlyset


                                              Walisisk landidyl

                                               Med Carreg Cennan Castle i baggrunden


                                                Carreg Cennan Castle

                    Huset York ødelagde en del under rosekrigene så huset Lancaster ikke kunne bruge det.



                                                         Vej til hulen.....
                                                         På vej ned til hulen


                                                            Hulen
                                            En blitz kan gøre meget
                                                    Men lidt lys kom der dog ind.

                                               Walisisk landidyl
                                             Vi var rigtig kommet på landet - det var meget smalle veje


                                            Og der var høns på vejen.
                                                Brecon Beacon National park

                                            Brecon Beacon national Park
                                           Det var ikke noget problem for Jeppe at køre i den forkerte side.
                                            Brecon Beacon National Park
                                                    Jeg fik også lov at køre lidt.
                                               Brecon Beacon National Park
                                           Raglan Castle i sysøst Wales
                                           Den walisiske natur er vildt flot!
                                              Raglan Castle
                                                        Raglan Castle
                                             Efter Oliver Cromwells ødelæggelser....
                                           Men meget står heldigvis endnu....







                                                  Og voldgrav er der selvfølgelig også... det er jo et rigtigt slot!


                    Jeppe foran hovedtrappen, hvor alle de fine damer kom ned af, inden de skulle ind og spise.
                                                Raglan Castle
                                                  Det walisiske flag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar